Lydbogen bliver læst op at Joan Ørting selv. Hun har en skøn stemme og hun giver en god fornemmelse af indlevelse når hun læser op.
Bogen er ment som inspiration til mere energi og glæde i parforholdet og jeg synes der er masser af inspiration at hente.
Bogen kommer vidt omkring og berører mange forskellige emner der har med forholdet mellem mænd og kvinder at gøre. Der gives eksempler på konkrete øvelser til et bedre sexliv, både til det mere almindelige og til tantra. Lige så spændende er de eksempler der gives på hvordan mænd og kvinder kommunikere… Og det gør vi jo forskelligt.
Jeg må sige at selv om Joan i starten fortæller at hun ”har generaliseret på det groveste” når hun beskriver mænd og kvinder i bogen, så følte jeg mig både ramt, pinlig berørt og trak på smilebåndet flere gange i løbet af bogen.
Bogen er for både mænd og kvinder. Der er rigeligt af inspiration og viden at hente for begge køn, både til mere viden om en selv og til det andet køn.
Bogen er fra 2011 og jeg synes stadig emnerne deri er super aktuelle.
Kan helt klart anbefales.
xxx
Karina