Sød kartoffel vaffel – kun 3 ingredienser

Jeg har endelig fundet et vaffeljern med keramisk belægning. Jeg kunne ikke finde det i Danmark, så jeg tog chancen og bestilte et i Tyskland.

Vaffeljernet er nu prøvet af et par gange og jeg synes det er ok, ikke fantastisk, men det fungerer. Når jeg åbner det er toppen lidt løs i det og det grønne indikationslys der skal fortælle at jernet er varmt og klar til brug, ser ikke ud til at virke.

Nå men anyways… Det varmer fint og jeg gætter mig til hvornår det er varmt nok 😉

Jeg har endnu kun lavet sød kartoffel vafler på vaffeljernet og hold da op de smager skønt.

Det er ikke sprøde vafler, de er bløde, saftige og så lækre.

Under billedet kommer opskrifter.

Sød kartoffel vaffel

(2 stk)

200 g søde kartofler

1/2 rødløg, ca. 50 g

2 æg

Masser af bredbladet persille (kan udlades eller skriftes ud med andre krydderurter)

salt

 

Start med at tænde vaffeljernet.

Riv kartofler og rødløg. Hvis du bruger manuelt rivejern, så brug den grove side og pres noget af saften fra, inden du blander med resten. Hvis du bruger foodprocessor, så brug den fine riveplade, her oplever jeg ikke det er nødvendigt at presse saft fra.

Kom de revne kartofler og løg op i en skål.

Rens og hak persillen og kom den i skålen.

Tilsæt æg og bland godt.

Krydr med salt.

Fordel halvdelen af blandingen på vaffeljernet. Luk og bag i 10-15 minutter (mine får 15 minutter på høj varme, men vær opmærksom og tjek flere gange. Jeg tror det varierer meget ved de forskellige vaffeljern)

Tag forsigtigt den første vaffel af med en gaffel og kom resten af blandingen på og bag på samme måde som den første.

Enjoy ♥

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *