Nem frokost – Hapsere med tunsalat

Disse er hurtige og nemme at tilberede og de smager skønt.

Portionen indeholder ca 30 g protein, som er den mængde mange anbefaler for et godt mættende måltid.

 

Hapsere med tunsalat

(1 person som et helt måltid eller snack til 2)

1 dåse tun

1/2 dl ærter (gerne frisk bælgede hvis i sæson, ellers optøede)

1/2 lille rødløg, hakket

2 store spsk mayonnaisen

6 blade af et hjertesalat

Pynt: lidt hakket persille og rød peber

Dræn tunen for væske.

Kom tunen i en skål sammen med mayonnaisen. Rør det godt sammen.

Vend ærter og rødløg i tunblandingen.

Skyl og tør salatbladene.

Anret på en tallerken som små både.

Fordel tunsalaten på bladene.

Pynt med hakket persille og rød peber.

Enjoy :*

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *