Mandelmælk

IMG_7637

Efterhånden kan man købe mandeldrik i de fleste supermarkeder. Jeg tænker det kaldes mandeldrik fordi det de fire benede dyr leverer, har eneret på at blive kaldet mælk… men i daglig tale kaldes det for mandelmælk!

Mandelmælk kan du nemt lave selv, og det smager fantaktisk.

Når du laver hjemmelavet mandelmælk dannes der noget pulp der skal sies fra. Til det kan bruges en finmasket si eller en nøddemælkspose.
Jeg bruger selv en nøddemælkspose, da jeg synes den giver det bedste resultat. Så hvis du bliver hooked på at lave din mandelmælk selv, kan det være en god idé at investere i sådan en. Nøddemælksposer kan købes på nettet.

Jeg bruger mest mandelmælk i smoothies og på morgenmad. Her får du min opskrift:

IMG_7640

Mandelmælk, ca. 1 liter.

1 dl mandler
5 små dadler uden sten
¼ tsk ren vanilje
Vand

Kom mandler, dadler, og vanilje i en blender. Fyld vand op til 1 l mærket. Blend i ca. 30 sekunder. Si mælken gennem en finmasket si eller en nøddemælkspose.
Kan sig holde på køl ca. 3 dage.

Enjoy…

One Comment

  1. Pingback: Post workout/morgen smoothie – Ren Vanilje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *