Hjemmelavet “bounty”…

Bounty

Super lækre. Nemme. Kun 5 ingredienser. Fyldt med næring…

Bounty (ca. 15 stk)

2,5 dl tørrede dadler
1 dl vand
6-7 dl kokosmel
2-3 spsk kokossukker eller honning (kan undlades, men afrunder smagen rigtig fint)
1 spsk kokosolie
150 g chokolade

Lav dadelpasta af dadler og vand, ved at blende de 2 ting til en ensartet masse.

Kom dadelpastaen i en stor skål og tilsæt 6 dl kokosmel, kokossukker eller honning. Ælt massen godt sammen. Tilsæt evt. mere kokos mel hvis det er nødvendigt. Massen skal ikke være for fugtig, men heller ikke så tør at den ikke kan hænge sammen…

Form små barer af ca. 1 spsk masse. Stil dem i fryseren eller på køl, mens du smelter chokoladen.

Smelt chokoladen over vandbad.

Ønsker du baren helt dækket af chokolade… Holdes barerne med 2 gafler og vendes i chokoladen. Lad den dryppe lidt af, før du placerer dem på et bagepapir beklædt fad.
Stilles køligt til chokoladen er stivnet.

Ønsker du effekten på billedet… Dyp den nederste halvdel af barerne i chokolade. Lad dem dryppe lidt af inden de stilles på et bagepapir beklædt fad med chokoladen op ad. Stilles kort på frost til chokoladen stivner. Vend barerne om så chokoladen kommer ned af og stil dem tæt sammen. Dyp en dejskraber eller lign. i den resternede smeltede chokolade og lav mønster ved at lade chokoladen dryppe af på barerne.
Stilles køligt til chokoladen er stivnet.

Velbekomme…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *