Cremet og lækker risengrød – mælkefri

Vi har lavet en ny tradition herhjemme i år. Vi har bestemt, at vi vil spise risengrød hver søndag i december måned.

Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige erstatninger for komælk i risengrød og er kommet frem til denne skønne opskrift, hvor grøden er lavet med mandelmælk.

Når du laver mandelmælken, vil jeg anbefale at du smutter mandlerne, det giver en flot hvid grød.

Server grøden med en blanding af kanel og dit favorit sukker (jeg bruger kokossukker) og kokosolie eller laktosefri smør, hvis du tåler det (f.eks. laver Naturmælk en gammeldags kærnet laktosefri øko smør)

Hvis du vil lave ris a la mande af grøden, så husk at droppe salten.

Jeg har ikke lavet mælkefri risalamande af denne opskrift endnu, men det vil jeg prøve. Lykkes det skal du nok komme til at høre det her på bloggen 😉

Billede 13-12-15 18.26.56

Risengrød (2-3 personer)
2 dl vand
200 g grødris
8 dl mandelmælk (af smuttede mandler)
Lidt salt

Lav mandelmælk efter denne opskrift. Husk at smutte mandlerne, det giver en hvid grød.

Kom risene op i en si og skyl dem godt i koldt vand.

Kom grødris og vand i en gryde og kog det et par minutter under omrøring.

Tilsæt mandelmælk og kog grøden op.

Kog videre ved svag varme og rør jævnligt så det ikke brænder på.

Kog til grøden har den ønskede tykkelse.

Smag til med salt og server.

Velbekomme ?

P.s. Som du nok har lagt mærke til, er mine billeder i øjeblikket ikke er samme kvalitet som tidligere. Det er fordi jeg normalt tager billeder i naturligt lys og det er der ikke meget af i øjeblikket. Derfor har jeg valgt at gå på kompromis og tager billeder med min telefon. Det kan være billederne bliver opdateret i de lysere måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *