Chiagrød med blåbær – favorit morgenmad lige nu

Chiagrød med blåbær - www.renvanilje.dk

Jeg har spist chiagrød, sådan on/off, over en lang periode nu og denne opskrift er en absolut favorit. Opskriften er kommet sig af at jeg i øjeblikket arbejder på at få mit blodsukker mere stabilt, hvilket jeg gør ved, at spise færre kulhydrater.

Mandelmælken er ikke sødet og selve chiagrøden er low carb. Hvis du vil længere ned i kulhydraterne, end blåbærrene tilbyder, så spis grøden med f.eks. hakkede nødder og kakaonibs.

Nogle dage er jeg godt mæt efter denne portion, andre dage skal der lidt mere til, det kunne f.eks. være en broccolibolle (opskrift her) med laks.

Chiagrød med blåbær - www.renvanilje.dk

Chiagrød med blåbær til en person

 

1 ½ dl mandelmælk (opskrift her. Jeg laver den i øjeblikket uden dadler)

½-1 dl kokosfløde (det tykke fra en dåse kokosmælk, den bedste jeg har smagt er den fra Änglemark)

30 g chiafrø

Blåbær

Bland mandelmælk og kokosfløde i et lille glas eller anden beholder med låg. Det helt i orden at kokosfløden ikke er helt rørt ud.

Tilsæt chiafrø. Rør rundt. Lad hvile i et par minutter. Rør igen til chiafrøene er fordelt godt.

Sæt låg på og stil på køl, for en god tyk grød, gerne natten over (kan også spises efter en times tid, men så er den ikke så tyk).

Næste morgen kommes blåbær på, så mange du ønsker 😉

Hurtig morgenmad… Enjoy

Chiagrød med blåbær - www.renvanilje.dk

One Comment

  1. Pingback: Post workout/morgen smoothie – Ren Vanilje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *